Byens Kro

HAT-Ungdom, foråret 2018

Velkommen til Byens Kro

“Midt i landsbyen ligger Byens Kro. Her fejres såvel stort som småt. Fra barnedåb til bryllup og begravelse. Høj som lav mødes i de gamle rum og smukke sale, i lystig forening løfter de glassene mod loftet og fejrer at de er til.
Dybt under kroen ligger resterne fra et gammelt kloster, og som en splint i hjertet på den smukke bygning sender disse fortidsminder bølger gennem nu`et. For ikke alt er lutter lystighed bag facaden. Byens spidser konspirerer mod hinanden. Det knager i tjenerstaben såvel som i det gamle træværk. Måske er det glade bryllup ikke så lykkeligt endda. Og hvem er det, der kalder fra skyggerne? Ikke alt, som burde være glemt ligger stille, for dørene til Byens Kro er begyndt at åbne sig på ny!“

Byens Kro var et helt nyt projekt for teaterforeningen. Forestillingen blev til i samarbejde med Haarby Kro, som lagde lokaler til projektet. Byens Kro var en vandreforestilling, hvor publikum blev en del af forestillingen og fik lov, at opleve skuespillerne helt tæt på.

Da forestillingen blev spillet i flere lokaler på én gang, var det ikke muligt, at tage billeder som vi normalvis gør. Så derfor har vi her samlet noget promoveringmateriale og billeder fra øveforløbet.

Instrueret af Rasmus Twisttmann Jørgensen og Julia Søllested.

plakat.jpg
29133070_1615172848530390_7935831534043398144_o.jpg

Mød forestillingens tre publikumstjenere. De tre tjenere vil guide jer igennem Kroens store sale og små snævre værelsesgange. De vil sørge for jeres ve og vel, alt imens festlighederne på Kroen går sin gang. Selvom tjenererne er vidt forskellige, så er de alle tre enige om, at publikum skal se alt hvad der foregår på Kroen. Også det, som normalt ikke ser dagens lys.
Så uanset om du bliver gul, rød eller grøn så venter der en bryllupsfest ud over det sædvanlige

29060300_1629048843809457_6619017746773611152_o.jpg

I dag skal vi hilse på flere af Kroens medarbejdere. Nærmere bestemt Kroens ejer Juliane og nyeste medarbejder Ernst. Juliane har styret Kroen i mange år og sætter en ære i, at tingene forløbet som de plejer. Men Ernst kommer fra et finere hotel i Nyborg, og der gør man bestemt ikke tingene på en så afslappet facon. Der er uenigheder blandt de to, men den høflige tone skal holdes for gæsternes skyld.

29026058_1615181955196146_1179724591614918656_o.jpg

Her ses Peter og Solvej. Deres historie er er plaget af ulykkelig kærlighed. Den unge tjenerelev Peter er forelsket i sin ældre og mere erfarne kollega Solvej. Han prøver ihærdigt at vinde hendes kærlighed, men dog uden held. Solvej er mere fokuseret på sit arbejde og ønsker ikke at rende, med en uerfaren og meget yngre elev fra sin arbejdsplads.
Måske lykkedes det Peter, at stjæle et sjældent kys fra sin elskedes læber?

980846_1629101103804231_6919546739447892674_o.jpg

I aften bliver dørene til Byens Kro åbnet for første gang. Glansbilledet består lidt endnu, men de mørke skyer ulmer i horisonten.

Det er en glædens dag! Bruden er gravid og der skal være bryllup. Alt er fryd og gammen, men bruden er bekymret. Hvorfor?

29662772_1629055977142077_6609787921566205845_o.jpg

Der skal være fest på Byens Kro! Søren og Birgitte skal giftes og de ønsker at fejre det med deres venner, familie og alle Kroens gæster. Nogen vil mene at de stadig er unge og at tingene er gået stærkt, men brudeparret holder fast i, at de skal være sammen for evigt.

28947693_1629089153805426_3217054710429949840_o.jpg

I mørket dukker fremmede skikkelser op. Men hvor fremmede er denne skikkelse?
Jacob Lauritzen er ikke inviteret til brylluppet, men han har tilfældigvis andre anliggender på Kroen samme dag. Jacob er bekendt med bruden og ønsker at lykønske hende, på trods af et anstrengt forhold til gommen.
Jacob er en mægtig mand, som måske har lidt mere med fortiden og brudeparret at gøre end først antaget.

28828425_1629073387140336_1143895955725714700_o.jpg

Her ser vi Kirsten i sit rette element. Kirsten er gammel ven af gommens afdøde mor. Hun er en erfaren spiritist og en bestemt dame, som fornemmer at der foregår mere på Kroen en blot en bryllupsfest.
Den unge pige Marie græder, men hvorfor græder hun? Og hvorfor er det kun Kirsten der kan høre hende? Kirsten er fast besluttet på at finde svar, men er der overhovedet nogen som kan hjælpe lille Marie?

plakat.jpg
Previous
Previous

Robin Hood - 2018

Next
Next

De Tre Musketerer - 2017