En Skærsommernatsdrøm

 Voksengrupppen, efteråret 2016

HAT prøver kræfter med Shakespeare

En Skærsommernatsdrøm blev skrevet omkring 1595 af William Shakespeare. Det er blevet opført et utal af gange verden over - og nu også i Haarby Amatør Teater! Stykket er en romantisk komedie, hvilket vi tager helt bogstaveligt.
Der bliver både noget at tænke over og grine af, og vi kan næsten garantere, at du får lidt farve i kinderne, når sjofel- og plathederne flyver igennem luften.
I En Skærsommernatsdrøm møder du to verdener. “Den Virkelige Verden” (repræsenteret af hertug Thesues og folkene omkring ham) i et bysamfund, hvor der hersker lov og orden, og hvor der ikke er plads til individualisme og følelser. Og “Drømmeverdenen” (repræsenteret af alfefolket), hvor det er naturen, følelser, farver og mystik der hersker.
En skærsommernat fanges to forskellige grupper mennesker mellem disse to verdner. Vi møder fire unge elskende, der med deres følelser forsøger at gøre oprør mod byverdenen, samt de seks håndværkere, som alferne koster rundt med. I løbet af skærsommernatten sker der flere forviklinger, forvekslinger og forvandlinger. Næste morgen afklares det hele dog og der lægges op til tredobbelt bryllup.
Skal der drages lære af Shakespeares komedie, kunne det være “Kærligheden sejrer til sidst” eller “Slip følelserne/drømmene løs”.

Instruktion af Jesper Aagaard.

Previous
Previous

De Tre Musketerer - 2017

Next
Next

Orangemånen - 2015